# PISA 2025: en klasseguide til læsning, belæg og ræsonnement

> Brug to korte øvelseskilder til at hjælpe eleverne med at sammenligne belæg, forklare en konklusion og revidere deres tænkning. Et praktisk undervisningsforslag til de spørgsmål, PISA 2025 rejser.

Canonical: https://class2class.org/da/resources/pisa-2025-reading-evidence-reasoning/

Content contract: 2.0

Revision: 3937250e-5574-4bbc-bb5f-7b2208a6a659

Payload checksum (SHA-256): 08fdd4bc458159107ae9e4014d9a2b89e1e217537904b2bdbc729a801b8d0cde

Locale: da

Last updated: 2026-09-12T20:13:38.461Z

Last reviewed: 2026-09-12T20:13:38.461Z

## Direct answer

Brug en opgave med to kilder: Læs en påstand, sammenlign samlede mængder med mængder pr. måltid, skriv en individuel forklaring, og revidér den efter spørgsmål fra en anden gruppe. Forløbet er et undervisningsforslag, ikke en afprøvet vej til højere PISA-resultater.

## Credits

- Giancarlo Mena, Product, Learning and Compliance Lead (author): https://class2class.org/people/giancarlo-mena/
- Leonard Abrahamian, Technical Lead (reviewer): https://class2class.org/people/leonard-abrahamian/

## Hvad kan lærere bruge PISA 2025 til?

PISA 2025 undersøger, hvordan en stikprøve af 15-årige elever anvender deres viden i læsning, matematik og naturfag. OECD udgav bind I, Future-Ready Students, den 8. september 2026. Undersøgelsesåret og udgivelsesåret er forskellige. Læs [OECD-rapporten](https://www.oecd.org/content/dam/oecd/en/publications/reports/2026/09/pisa-2025-results-volume-i_5265bfb1/73451bc5-en.pdf) for at få det fulde overblik over undersøgelsens omfang og metoder.

OECD oplyser, at gennemsnittet for OECD-landene faldt med 28 point i læsning og 22 point i matematik fra 2015 til 2025. Der er tale om point på testskalaen, ikke procenter. Udviklingen er forskellig fra land til land. Et OECD-gennemsnit kan ikke beskrive alle uddannelsessystemer eller din klasse.

Resultaterne giver baggrund for spørgsmål om læring. De stiller ikke en diagnose af den enkelte elev, udpeger ikke én årsag til et fald og afprøver ikke aktiviteten nedenfor. Stikprøveusikkerhed og forskelle mellem undersøgelsesrunder har betydning. Denne guide hævder ikke, at Class2Class eller internationalt samarbejde forbedrer PISA-resultater.

## Prøv en øvelse i ræsonnement med to kilder

Kan en overskrift være talmæssigt korrekt og alligevel udelade en vigtig sammenligning? Bed eleverne undersøge: »Mindskede en plakat på skolen mængden af madrester efter frokost?« Alt i de to kildetekster nedenfor er opdigtet til øvelsen. Ingen af tallene er OECD-data eller resultater fra en virkelig skole.

Afsæt cirka 35-45 minutter til elever på omkring 13-16 år, og tilpas kravene til læsning og beregning til din klasse. Tidsangivelsen er et forslag, ikke en afprøvet lektionslængde. I skal bruge papir eller en fælles skærm, blyanter og eventuelt lommeregnere. Opgaven kan løses uden en digital enhed, en konto eller en partnerklasse.

Kopiér begge kildetekster til eleverne. Lad dem først læse tekst A og understrege dens påstand. Giv dem derefter tekst B, og spørg, hvad de nu skal sammenligne. Forklar, at madrester her er mad, der er tilovers efter frokost, og skeln mellem den samlede mængde og mængden pr. frokostmåltid.

> Image: To forskellige kildeark ved siden af en madbakke og en blyant.
> /assets/editorial/pisa-2025/pisa-guide-body-1ccd437ad2f5.webp

## To øvelseskilder til din klasse

### Øvelseskilde A: en meddelelse fra skolen

Øvelseskilde A: en opdigtet meddelelse fra en skole. »I to skoleuger på hver fem dage registrerede vi 12 kg madrester efter frokost i uge 1 og 9 kg i uge 2. I begyndelsen af uge 2 satte vi en ny plakat op, der bad eleverne om kun at tage den mad, de forventede at spise. Der var mindre mad tilovers, så vores plakat virkede.« Meddelelsen og dens påstand er opdigtet til øvelsen.

### Øvelseskilde B: en kantinelogbog

Øvelseskilde B: en opdigtet kantinelogbog. I uge 1 blev der serveret 160 frokostmåltider, og i uge 2 blev der serveret 100. I begge uger blev madresterne vejet på samme måde efter frokost. Menuen ændrede sig, og færre elever var til stede i uge 2. Logbogen forklarer ikke, hvorfor eleverne levnede mad. Disse oplysninger er også opdigtet til øvelsen.

| Måling i øvelsen | Uge 1 | Uge 2 |
| --- | --- | --- |
| Madrester i alt | 12 kg | 9 kg |
| Serverede frokostmåltider | 160 | 100 |
| Madrester pr. frokostmåltid | 75 g | 90 g |

Alle tal i tabellen er øvelsesdata. Ved elevernes første forsøg kan du dække den nederste række. Omregn kilogram til gram, før I dividerer: 12.000 ÷ 160 = 75 g pr. frokostmåltid, og 9.000 ÷ 100 = 90 g pr. frokostmåltid. Den samlede mængde faldt, mens mængden pr. frokostmåltid steg.

Tekst A registrerer en lavere samlet mængde og tilskriver plakaten resultatet. Tekst B tilføjer antallet af serverede frokostmåltider og ændringer i menu og fremmøde. Logbogen giver grund til at sætte spørgsmålstegn ved den slutning: Antallet af frokostmåltider og menuen ændrede sig også. Hverken den lavere samlede mængde eller den højere mængde pr. måltid fastslår, hvad plakaten forårsagede.

## Læs, forklar, sammenlign og revidér

1. Læs og stil spørgsmål, cirka 5 minutter. Hver elev markerer påstanden i tekst A, de data, der understøtter den, og én oplysning om sammenhængen, som mangler. Spørg, hvem der har skrevet hver af de opdigtede tekster, og hvad hver tekst registrerer.
2. Vis en retvisende sammenligning, cirka 8 minutter. Gennemgå én beregning af gram pr. frokostmåltid. Forklar, hvorfor division med antallet af serverede måltider besvarer et andet spørgsmål end en sammenligning af de samlede mængder. Sørg for, at enhederne er synlige.
3. Skriv individuelt, cirka 7 minutter. Hver elev besvarer spørgsmålet om skolen i tre eller fire sætninger med et tal fra hver tekst, en forklaring af sammenligningen og en begrænsning.
4. Udveksl forklaringer, cirka 8 minutter. En anden gruppe, eller eventuelt en partnerklasse, udpeger det stærkeste belæg og stiller ét spørgsmål. Bed eleverne om respektfuldt at udfordre ræsonnementet uden at rangordne hinanden.
5. Revidér individuelt, cirka 7 minutter. Hver elev skriver et revideret svar og fuldender sætningen: »Jeg ændrede eller fastholdt min konklusion, fordi …« Giv mere tid eller brug en ekstra lektion, hvis der er behov for det.

Et muligt elevsvar er: »Den samlede mængde faldt fra 12 kg til 9 kg, men der blev serveret færre frokostmåltider. Mængden af madrester pr. frokostmåltid steg fra 75 g til 90 g. Jeg kan ikke afgøre, om plakaten virkede, fordi menuen og fremmødet ændrede sig. Jeg ville indsamle flere sammenlignelige observationer, før jeg besluttede mig.« Det er et eksempel på et ræsonnement, ikke den eneste acceptable formulering.

En udvidelse er at planlægge, hvordan man kan få et bedre datagrundlag. Spørg eleverne, hvad de ville holde ens, hvad de ville registrere, og hvilken sammenligning der ville besvare deres spørgsmål. Flere observationer kan forbedre en beskrivelse, men flere uger fjerner ikke i sig selv alle mulige forklaringer på en ændring.

## Se efter den enkelte elevs tænkning

Brug de følgende spørgsmål til at give feedback på opgaven. De er forslag til kriterier i undervisningen, ikke et valideret vurderingsredskab eller en bedømmelsesvejledning til PISA. En flot gruppeplakat kan ikke erstatte en individuel forklaring.

- Belæg: Bruger svaret de to tekster loyalt og angiver mængder med de korrekte enheder?
- Sammenligning: Skelner svaret mellem madrester i alt og madrester pr. frokostmåltid, og viser det, hvordan mængden pr. måltid blev beregnet?
- Ræsonnement: Forklarer svaret, hvorfor datagrundlaget understøtter, nuancerer eller udfordrer overskriften?
- Begrænsninger: Skelner svaret mellem en observeret forskel og en påstand om plakatens virkning?
- Revision: Kan eleven nævne det spørgsmål eller de oplysninger, der ændrede svaret, eller forklare, hvorfor svaret blev fastholdt?

Giv støtte til ordforrådet ved at forklare påstand, belæg, samlet mængde, pr. frokostmåltid og begrænsning, før eleverne skriver. Tilbyd en sætningsstarter som: »Den samlede mængde tyder på …, men mængden pr. måltid viser …« Giv mulighed for mundtlig afprøvning eller et mundtligt svar med lærerstøtte, hvor det er relevant, og sørg samtidig for, at hver elevs eget ræsonnement er synligt.

## Valgfri opfølgning: undersøg ræsonnementet med et nyt eksempel

Giv eleverne et nyt eksempel i en senere lektion, før de drøfter det med andre. Bevar den støtte, de normalt får for at kunne deltage. Bed hver elev forklare, hvad datagrundlaget viser, og hvad det ikke kan fastslå. Det undersøger deres ræsonnement i en anden opgave. Det kan ikke dokumentere et PISA-niveau eller en varig forbedring.

Opdigtet biblioteksmeddelelse: »Tres bøger blev afleveret for sent før vores påmindelseskampagne og tres bagefter. Kampagnen gjorde ingen forskel.«

Opdigtet bibliotekslog: I den første periode var der 300 udlån, og i den senere periode var der 600. Biblioteket ændrede også sine afleveringsfrister. Alle disse oplysninger er opdigtet til øvelsen.

Spørg: Hvor mange bøger blev afleveret for sent pr. 100 udlån i hver periode? Beskriver meddelelsen sammenligningen fuldt ud? Kan nogen af kilderne fastslå kampagnens virkning?

Noter til læreren: Der var først 20 sene afleveringer pr. 100 udlån og derefter 10 pr. 100. Antallet var uændret, mens andelen faldt. De ændrede afleveringsfrister og andre mulige forskelle betyder, at ændringen ikke kan tilskrives kampagnen ud fra disse registreringer alene. Vent med at dele noterne, til eleverne selv har forsøgt at løse opgaven.

## Tilføj et andet perspektiv, når det gavner opgaven

Udvekslingen kan foregå med en anden gruppe i samme lokale. Hvis du allerede samarbejder med en anden klasse, kan du sende de samme øvelseskilder og bede hver klasse dele en anonymiseret forklaring og ét spørgsmål. Aftal sprog, tidspunkt og hvad der må deles inden for skolernes gældende rammer for databeskyttelse og beskyttelse af elevernes sikkerhed og trivsel.

Det nyttige bidrag er en anden fortolkning, som eleverne kan undersøge. Gør ikke øvelsen til en sammenligning af lande eller elevers evner. I kan senere tilpasse spørgsmålet til lokale forhold, men virkelige målinger kræver en klar metode og ærlige forbehold. En onlineudveksling er valgfri.

Hold klassens drøftelse fokuseret på de opdigtede registreringer. Et senere projekt om mad bør undgå at bede eleverne fortælle om sult, familiens indkomst eller deres personlige kost.

Læs vores [guide til det 21. århundredes kompetencer](/da/impact/21st-century-skills-global-classroom-projects/) for en bredere beskrivelse af, hvordan man kan observere kommunikation, samarbejde og kritisk tænkning i projektarbejde.

Hvis du vil undersøge mulighederne for et fremtidigt samarbejde, kan du gå på opdagelse i Class2Class Discover og se et projekts aldersgruppe, sprog, tidsplan og vilkår for deltagelse. Vælg et projekt, der passer til dit undervisningsformål. Denne øvelse kræver ikke et særligt PISA-projekt og garanterer ikke, at en passende partner er tilgængelig.

## Kilder og faglig gennemgang af denne guide

Den forskningsmæssige baggrund er OECD-rapporten [PISA 2025 Results (Volume I): Future-Ready Students](https://www.oecd.org/content/dam/oecd/en/publications/reports/2026/09/pisa-2025-results-volume-i_5265bfb1/73451bc5-en.pdf), DOI 10.1787/73451bc5-en. Kilden blev kontrolleret den 8. september 2026. Læs rapporten og dens tekniske noter, før du fortolker nationale tendenser eller små forskelle i pointtal.

Undervisningsforløbet, de opdigtede tekster og spørgsmålene til feedback er originale redaktionelle forslag fra Class2Class. De er hverken OECD-materialer eller en indsats, som OECD har godkendt. Lærere må kopiere øvelsen til brug i undervisningen.

[Udforsk klasseprojekter](https://platform.class2class.org/da/discover)

### Er dette en officiel PISA-lektion eller -test?

Nej. Det er et originalt undervisningsforslag med opdigtede øvelseskilder. Det er hverken en OECD-testopgave, en valideret PISA-bedømmelsesvejledning eller dokumentation for, at en aktivitet forbedrer PISA-resultater.

### Har jeg brug for en partnerklasse eller elevkonti?

Nej. Eleverne kan arbejde med papirkopier og udveksle forklaringer med en anden gruppe i samme klasselokale. Udveksling med en partnerklasse er valgfri.

### Kan eleverne nå frem til forskellige konklusioner?

De kan formulere eller nuancere deres svar forskelligt. Hvert svar bør bruge kilderne korrekt, skelne mellem den samlede mængde og mængden pr. frokostmåltid og undgå at påstå, at plakaten forårsagede en ændring.

## Related content

- [/impact/assessing-student-work-international-collaborations/](/impact/assessing-student-work-international-collaborations/)
- [/resources/collaboration-guide-get-to-know-each-other/](/resources/collaboration-guide-get-to-know-each-other/)

## Typed relations

- topic:education-future-skills
- subject:mathematics
- age-school-level:secondary
- learning-outcome:critical-thinking
- learning-outcome:communication
- learning-outcome:collaboration
- audience:teachers
- format:article