Hvorfor elever glemmer det, de lærer, og hvordan du planlægger øvelser

En elev svarer på et spørgsmål, mens det gennemgåede eksempel stadig står på tavlen, men har svært ved det i en senere lektion. De to svar er givet under forskellige betingelser. Før du konkluderer, at undervisningen ikke virkede, skal du undersøge, hvad eleven kunne gøre selvstændigt, hvilken støtte der var til rådighed, og hvor lang tid der er gået.

Der findes ikke én procentdel for glemsel eller én repetitionsplan, der passer til alle lektioner. Et nyttigt planlægningsspørgsmål er: Hvad skal hver elev stadig kunne huske og bruge senere, og hvornår vil jeg undersøge det?

Skeln mellem genkaldelse, fastholdelse og anvendelse

• Genkaldelse: at hente tidligere undervist viden frem som svar på et spørgsmål eller en opfordring. Notér, om eleven brugte noter, eksempler eller hints.
• Fastholdelse: det, der stadig er tilgængeligt efter en angivet tidsperiode. En opgave ved lektionens afslutning og en opgave flere lektioner senere besvarer forskellige spørgsmål.
• Anvendelse: at bruge viden i en ny opgave eller situation. Undersøg dette særskilt fra det at gentage et velkendt svar.

En korrekt gruppepræsentation fortæller noget om det færdige arbejde. Den fortæller ikke i sig selv, hvad hver elev kan huske selvstændigt senere. Tilsvarende fastslår et forkert svar ikke én bestemt årsag: Undersøg den oprindelige læring, spørgsmålets formulering og elevens adgang til opgaven, før du beslutter, hvad du vil ændre.

Hvad to studier kan fortælle os om øvelse

McDaniel og kolleger undersøgte naturfagsklasser på ottende klassetrin på én amerikansk middle school. I eksperiment 1 sammenlignede de stof, som eleverne blev quizzet i med korrigerende feedback, med stof, der var undervist i uden quizzer. Eleverne klarede sig bedre i det quiztrænede stof ved emneprøver og prøver, der dækkede flere emner, herunder en prøve ved skoleårets afslutning 5-8 måneder efter emneprøverne. Der var 139 deltagere; 92 indgik i hovedanalysen af komplette data efter udelukkelser på grund af fremmøde og programdeltagelse.

Prøvespørgsmålene gentog eller lignede i høj grad quizspørgsmålene. Senere emneprøver gav også flere muligheder for at genkalde stoffet. Studiet isolerer derfor ikke genkaldelse fra feedback og yderligere eksponering og fastslår heller ikke overførsel til ukendte opgaver. Det undersøgte ikke elevers forklaringer til hinanden, projektbaseret læring eller Class2Class.

Cepeda og kolleger undersøgte 1.354 voksne, der gennemførte tre onlinesessioner, hvor de lærte 32 paratvidensfakta. Forskerne varierede pausen før endnu en øvelsessession og tiden frem til den afsluttende prøve, fra 7 til 350 dage efter denne øvelse. Den bedste pause afhang af, hvor meget senere den afsluttende prøve fandt sted. Opgaven med voksnes indlæring af fakta og deltagernes frafald begrænser, hvor direkte resultaterne kan overføres til undervisningen; dette er ikke en universel repetitionsplan for skoler.

Brug resultaterne i din planlægning som anledning til at overveje både muligheder for genkaldelse med feedback og tidspunktet for senere opfølgning. Rutinen nedenfor er et redaktionelt forslag, som kan tilpasses, ikke den indsats, der blev undersøgt i nogen af de to artikler, eller et evalueret Class2Class-program.

Prøv en kort rutine med genkaldelse, feedback og senere opfølgning

Dette foreslåede udgangspunkt tager afsæt i elever på 13-16 år og en lille del af stoffet, der allerede er undervist i: et begreb, en kort forklaring eller en fremgangsmåde. Det er en planlægningsforudsætning, ikke en undersøgt aldersgruppe for denne rutine. Brug papir, blyant og dit eksisterende undervisningsmateriale; der kræves hverken en partnerklasse eller en digital enhed.

Vælg før lektionen den viden, som eleverne skal fastholde. Skriv to korte genkaldelsesopgaver og en svarvejledning med de væsentlige pointer og én sandsynlig misforståelse. Forbered særskilt en ny situation, hvor eleverne kan bruge denne viden. Kontrollér, at sproget og baggrundsoplysningerne er tilgængelige for dem.

Forbered opgaverne og svarvejledningen

• Genkaldelsesopgave 1: "Forklar [det underviste begreb] med dine egne ord. Medtag [to væsentlige kendetegn]." Udfyld parenteserne, før du deler spørgsmålet.
• Genkaldelsesopgave 2: "Beskriv trinnene i [den underviste proces], og forklar, hvorfor [ét udvalgt trin] er vigtigt." Vælg en opgave, der passer til det, der faktisk blev undervist i.
• Anvendelsesopgave: "Hvilken del af [den underviste idé] ville du bruge i denne nye situation, og hvorfor?" Beskriv den nye situation, og beslut på forhånd, hvad et begrundet svar skal indeholde.

Brug opgaverne som en skabelon, ikke som et krav om at afprøve alle former for viden på én gang. Hvis lektionen handlede om en kort forklaring frem for en proces, så skriv to spørgsmål om den forklaring. Lad svarvejledningen fokusere på betydningen; acceptér forskellige formuleringer, som udtrykker den nødvendige idé.

Gennemfør rutinen over to lektioner

Afsæt som et første planlægningsskøn cirka 8-10 minutter til genkaldelse og feedback og 5-8 minutter i en senere lektion til opfølgningen og anvendelsesopgaven. Det er skøn, ikke forskningsafprøvede tidsangivelser; brug færre opgaver eller mere tid, når opgaven kræver det. Planlæg for eksempel opfølgningen i den følgende uge, hvis det passer ind i forløbet, og beslut derefter, om der er brug for endnu en opfølgning. Eksemplet er ikke et fastslået optimalt interval for din klasse.

Lad hver elev stå for sin egen begrundelse, samtidig med at elevens sædvanlige tilgængelighedsstøtte bevares. Et mundtligt svar, et tilgængeligt format eller ekstra tid kan være passende. Notér hjælp til det faglige indhold særskilt fra støtte til at få adgang til opgaven, og fjern ikke en etableret tilpasning blot for at få opgaven til at se "uden hjælp" ud. Hvis eleven ikke kan komme i gang, så giv undervisning og støtte; notér, at svaret blev givet med støtte.

Brug svarene til at beslutte, hvad du vil undervise i næste gang

Brug for hver væsentlig pointe en enkel registrering som "til stede", "delvist til stede" eller "endnu ikke vist". Anvend de samme kriterier på det senere svar, og registrér anvendelse i en særskilt kolonne. Det er forslag til registreringskategorier i undervisningen, ikke en valideret skala eller en diagnose.

• Hvis det første svar er ufuldstændigt, så vend tilbage til undervisningen eller adgangen til opgaven, før du tilskriver vanskeligheden glemsel.
• Hvis det første svar er sikkert, men det senere svar er ufuldstændigt, så identificér den manglende idé, giv feedback, og planlæg endnu en mulighed for at genkalde den.
• Hvis genkaldelsen er sikker, men anvendelsen er svag, så undersøg den nye opgave, sproget i den og den forbindelse, eleven skal skabe.
• Hvis et svar bliver bedre, så registrér ændringen uden at tilskrive den denne rutine alene. Anden undervisning, feedback, øvelse og ændringer i spørgsmålets formulering kan også have bidraget.

Beslut den næste opfølgning ud fra læringsmålet, svarene og tidsplanen. Undgå at gøre en øvelsesopgave til en offentlig rangliste eller at bruge et klassegennemsnit til at skjule individuelle behov. Målet er at vælge et nyttigt næste skridt i undervisningen.

Brug den samme skelnen under projektarbejde

Du kan tilføje en individuel opgave omkring en projektdiskussion eller et fælles produkt: Bed hver elev forklare én relevant idé før diskussionen, og vend tilbage til den senere. Gem dokumentation om samarbejdet og kvaliteten af det fælles arbejde sammen med, men adskilt fra, dokumentation om den enkeltes fastholdelse. Ingen af de citerede studier fastslår, at et internationalt projekt giver varig genkaldelse.

Når du særskilt skal planlægge, hvad du vil observere i samarbejdet, kan du læse vores guide til det 21. århundredes kompetencer gennem globale klasseprojekter. Vælg et projekt ud fra dets relevans for dit undervisningsmål, og planlæg derefter de øvelser og opfølgninger, det kræver.

Forskningsreferencer

McDaniel, M. A., Agarwal, P. K., Huelser, B. J., McDermott, K. B., and Roediger, H. L., III (2011). Test-Enhanced Learning in a Middle School Science Classroom: The Effects of Quiz Frequency and Placement. Journal of Educational Psychology, 103(2), 399-414. DOI: 10.1037/a0021782. Læs hele forskningsartiklen.

Cepeda, N. J., Vul, E., Rohrer, D., Wixted, J. T., and Pashler, H. (2008). Spacing Effects in Learning: A Temporal Ridgeline of Optimal Retention. Psychological Science, 19(11), 1095-1102. DOI: 10.1111/j.1467-9280.2008.02209.x. Læs hele forskningsartiklen.

Vælg et projekt, der passer til dit læringsmål

Hvis et klasseprojekt passer til dit næste forløb, kan du se de aktuelle muligheder i Class2Class Discover. Undersøg alder, sprog, aktiviteter og praktiske rammer for den mulighed, du vælger. Planlæg individuelle øvelser og senere opfølgning omkring den viden, som eleverne skal fastholde.